Danskt

Danskt í 9.a flokki

Lærari er Súsanna Holm

Jesper Wung-Sungs forfatterskab

  • Hot & Not, kortprosa, fra novellesamlingen Tretten tynde teenagere & syv små (eventyrlige) skravl, 2015
  • Natalie X, novelle, fra novellesamlingen Tretten tynde teenagere & syv små (eventyrlige) skravl, 2015
  • Catwalk, novelle, fra novellesamlingen Tretten tynde teenagere, 2011
  • Sidste dag, novelle, fra novellesamlingen Tretten tynde teenagere, 2011
  • Dig og mig, novelle, fra novellesamlingen Tretten tynde teenagere, 2011

Danskur stílur - Frokost i det grønne

Moderne ungdomslitteratur:

  • Komatøs (roman, Ronnie Andersen, 2012)
  • Pax (novelle, Sanne Munk Jensen, 2011)

Grænsebørn (kortprosasamling, Bent Haller, 2008)

  • Besøget
  • Selvforskyldt
  • Lærestreg
  • Smerten 
  • Slut
  • Fornemmelse 
  • Sygdom
  • Damer
  • Storesøster
  • Hjemkomst

 

Komatøs

1) Lav en planche med tegning og personskarakteristik af Maj

2) Lav en illustration af fabula og sjuzet på planche

3) Lav en planche med tema og åbne, fortolkende spørgsmål

4) Lav et bogbento

5) Lav en palnche om sprog og sproglige virkemidler i Komatøs

6) Lav en planche om slangen som symbol

BogBento - præsentation 17. dec. 2021

Lav en firkantet visuel beskrivelse af ungdomsromanen Komatøs. I stedet for at bruge ord, skal du bruge genstande, der præcist kan fortælle noget centralt og vigtigt om bogen. Her handler det om at være kreativ, visuel og bruge din viden om layout og billedkomposition.

Du skal bruge bogen og 5-7 ting, der repræsenterer noget og/eller har betydning i bogen. 
Du skal bruge fysiske objekter. Du må ikke indsætte billeder.
Overvej hvordan dine genstande kan vise handling, tema, budskab, personsbeskrivelse, centrale rekvisitter i bogen, udvalgte citater, bogens genre eller intertekstuelle referencer.
Tænk over: Baggrund, afstand og placering af tingene - skab variation og kontrast!

Novellerne "Det forkerte barn" og "Fars pige"

Bord 1: (Hjørleif, Sjúrður, Ári, Sára H og Sára M) Lav et forfattertjek og et resume af begge noveller; sæt resumeerne ind i en berettermodel

Bord 2: (Eva, Silja, Tersa, Bragi & Marjun) Lav en personskarakteristik af hoved- og bipersoner; ydre og indre

Bord 3: (Elsebeth, Kristina, Karin, Búgvi og Boas) Beskriv og diskuter miljøet; geografisk, socialt og psykologisk

Bord 4: (Petur Christian, Jákup, Heðin, Sunrid & Rannvá) Beskriv tiden; både den fortalte tid og den historiske - find forhold, der understreger den historiske tid og paralleliser med tiden i dag

Bord 5: (Sanna, Annika, Bára, Albin, Jóhann & Heini) Diskuter hoved- og sidetemaer og sæt dem i forhold til samtidens strømninger (Modernismen)

Litteraturhistorisk overblik:

Romantikken - ca. 1800 - 1870

  • "Længsel",1840, digt af Christian Winther (1796-1876)
  • "Hosekræmmeren",1829, novelle af Steen Steensen Blicher (1782-1848)

Det moderne gennembrud - ca. 1870 - i starten af 1900-tallet

  • "Pernille",1880, novelle af Herman Bang (1857-1912)
  • "Fru Marie Grubbe",1876, romanuddrag af J.P. Jacobsen (1847-1885)
  • "Foran alteret",1880, novelle af Herman Bang (1857-1912)
  • "Et dukkehjem",1879, 3. akt i et drama af Henrik Ibsen (1828-1906)

Mellemkrigstiden - ca. 1914 - 1945

  • "Til mine forældre",1932, digt af Gustaf Munch Petersen (1912-1938)
  • "Det forsømte forår",1940, romanuddrag af Hans Scherfig (1905-1979)
  • "Det forsømte forår" - filmen fra 1992

Efterkrigstiden - ca. 1945 - 1960

  • Maleri af Asger Jorn (1914-1973)
  • "En æggesnaps",1948, novelle af Tove Ditlevsen (1917-1976)
  • "En flink dreng",1952, novelle af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Modernismen - ca. 1960 - 1980

  • "Det forkerte barn",1982, novelle af Bjarne Reuter (1950-
  • "Fars pige",1980, novelle af Vibeke Willumsen (1933-2015)

Postmodernismen - ca. 1980 - 2000

  • "Sten", kortprosa af Bent Haller (1946-

Det forsømte forår - kapitel 5

Spørgsmål til teksten:

1) Baggrundstjek af forfatteren Hans Scherfig og hans virke i samtiden, mellemkrigstiderne?

2) Hvad handler romanen Det forsømte forår om? Nøgleordet "Den sorte skole" skal I undersøge.

3) I uddraget, kap. 5, hører vi om dommer Ellerstrøm og hans miljø. Lav et kort resume af kapitlet. Når man siger om en person, at "han er præget af sit miljø", tænker vi normalt på hans sociale miljø. Det kan være borgerligt miljø, arbejdermiljø, akademikermiljø. Prøv i kap. 5 at give eksempler på dommerens miljø. Undersøg om det antydes, at noget efter Scherfigs mening kunne være anderledes? 

Vilde har været i seng med William, som hun er vild med, og har efterfølgende fået en trøje af ham med skriften “The Penetrators” og alle gruppens navne på og med Williams navn særligt fremhævet. Noora gør Vilde opmærksom på, at hun vil blive opfattet som Williams trofæ, hvis hun går med den. I klippet konfronterer Vilde derfor William og giver ham trøjen tilbage. 

Hvad fortæller det om Williams opfattelse af kvinder, at han giver de piger, han er sammen med sådan en trøje?
Hvad fortæller det om Williams kvindesyn, at han siger til Vilde, at hun ikke er pæn nok til at være hans trofæ?
Hvorfor vil Vilde ikke længere være Williams trofæ?
Hvad fortæller det om hendes opfattelse af sig selv?
Beskriv forskellen mellem Vilde og Nooras selvopfattelse, væremåde og kvindesyn
Hvad fortæller det, Noora siger til William, om hende som person?
Hvad tror I, William tænker om Noora bagefter?
 

Sammenligning 

Hvad er forskellen og ligheden mellem ordene “dukke” og “trofæ”? Lav evt. et venn-diagram til at vise forskelle og ligheder.
Hvad er forskellene og lighederne mellem Williams og Helmers opfattelse af kvinder?
 

En reportage - stílur til 25. okt. 2021

Hosekræmmeren

  • Genre
  • Forfatter
  • Fortæller
  • Personer - hoved- og bipersoner
  • Sted
  • Tid - fortalt tid og historisk tid og tidstypiske spor
  • Tema/budskab
  • Perspektivering
  • Intertekstuelle referencer
  • Sprog

https://indidansk.dk/litteraturhistorisktidslinje

https://dansk.gyldendal.dk/forloeb/perioder/om_litteraere_perioder

https://dansksiderne.dk/index.php?id=3440

file:///C:/Users/S%C3%BAsanna%20Holm/Downloads/litter_re_perioder.pdf

https://litteratursiden.dk/taxonomy/term/1997

https://riskbib.dk/files/dansk_skoenlitt._til_danskopg.pdf

Litteraturhistorisk overblik

-          …-1100: Oldtiden

-          1100-1500: Middelalder

-          1500-1600: Renæssance/Reformation

-          1600-1700: Barokken

-          1700-1800: Oplysningstid

-          1800-1870: Romantikken (bl.a. A.Oehlenschlæger, B.S.Ingemann, N.F.S.Grundtvig, H.C.Andersen, S.S.Blicher)

-          1870-1914: Det Moderne Gennembrud (bl.a. H.Bang, A.Skram, H.Pontoppidan, H.Ibsen, J.P.Jacobsen, J.Aakjær)

-          1914-1930: Mellemkrigstid (1. Verdenskrig) (bl.a. M.A.Nexø, T.Kristensen, H.Kirk)

-          1930-1945: Mellemkrigstid (2. Verdenskrig) (bl.a. K.Sønderby, G.Munch-Petersen, K.Blixen)

-          1945-1960: Efterkrigstiden (bl.a. M.Nielsen, T.Ditlevsen, H.Scherfig, V.Sørensen, K.Rifbjerg)

-          1960-1980: Modernismen (bl.a. B.Andersen, P.Seeberg, L.Panduro, I.Malinowski, C.Bødker)

-          1980-2000: Postmodernismen (bl.a. V.Andersen, K.Thorup, M.Strunge, P.Høeg, S.U.Thomsen, I.Michael, B.Haller, H.Helle, N.M.Aidt)

-          2000-…: Senmodernismen (bl.a. J.Wung-Sung…

I skal:

Undersøge tidsperioden i Danmark i forhold til den øvrige verdenssituation. Hvilke strømninger gør sig gældende? Hvilke forfattere og kunstnere gør sig gældende, og hvorledes ses tidens strømninger gennem litteraturen/kunsten? Vælg en eksemplarisk forfatters og kunstners værk og analyser i forhold til tiden.

1)      Romantikken

2)      Det Moderne Gennembrud

3)      Mellemkrigstiderne

4)      Efterkrigstiden

5)      Modernismen

6)      Postmodernismen

Danskt í 8.a flokki

Lærari er Súsanna Holm

Munnliga próvtøkan varir 24 minuttir, íroknað meting og próvtalsgeving.
Eingin serstøk tíð er til fyrireiking. Próvtøkan verður skipað við framløgu, upplestri og
samrøðu millum próvtakara og próvhoyrara/próvdómara.
Í framløguni skal próvtakarin lýsa arbeiðið og arbeiðstilgongdina. Hetta fevnir m.a. um lýsing
av tekstslagnum, greining og tulking, umframt frásjónargerð til hugdýpingarøkið.
Til upplestur hevur próvtakarin valt eitt tekstbrot, ið svarar til uml. 1/3 normalsíðu. Próvtakarin
ger sjálvur av, nær í próvhoyringini, upplesturin skal vera.
Próvhoyringin tekur støði í framløgu próvtakarans av próvtøkutekstinum, sum próvtakarin
hevur arbeitt við, og hon er ein samrøða millum próvhoyrara og próvtakara, har próvdómarin
kann seta dýpandi spurningar.
Próvtakarin skal vísa innlit í innihaldið í próvtøkutekstinum og í samsvari við hugdýpingarøkið
sýna, at hann á greiðum og fjølbroyttum máli dugir at taka fram týðandi tættir í tilfarinum og
seta teir í samband við tættir í hugdýpingarøkinum.
Í samrøðuni skal próvtakarin sýna innlit í faklig hugtøk og evni og duga at taka
týdningarmiklar tættir fram.
Próvtakarin skal ikki lesa hart burtur úr egnum skrivligum tilfari (upprit, viðmerkingar o.s.fr.)
til próvtøkuna, men kann styðja seg til egnar uppskriftir.
Dømingargrundarlag
Orsakað av arbeiðstilgongdini í sambandi við próvtøkuhátt B (synopsupróvtøku), verður størri
dentur lagdur á yvirlit, hugdýping, innlit og frásjónargerð enn gjørt verður, tá ið próvtøkuháttur
A verður nýttur.
Í metingini av avriki próvtakarans verður hugt eftir hvussu væl synopsan er skipað, eitt nú við
atliti at greidleika, innihaldi, málburði, keldulista, stav- og teknseting, og eftir munnliga
avrikinum.
Dentur verður lagdur á evni próvtakarans at tulka tekst, meta um hann og at seta hann í frásjón,
umframt evnini at lýsa samspælið millum mál, innihald, tekstslag og høpi. Eisini verður hugt
eftir greinandi førleikum próvtakarans í sambandi við bókmentir og onnur tekstsløg. Dentur
verður lagdur á greiðan málburð, fjølbroytta og trygga nýtslu av viðkomandi hugtøkum, at
framløgan er samanhangandi, at upplesturin er greiður og flótandi og vísir persónligu fatan
próvtakarans av tí lisna.
Givið verður eitt próvtal við støði í einari heildarmeting av samlaða avriki próvtakarans.

Tre danske noveller

- Appelsiner: Sunrid, Sára, Albin, Jóhann, Sjúrður.

- Den der tier...: Marjun, Elsebeth, Heðin, Jákup.

- Linje 38: Teresa, Sanna, Bára, Boas.

 

Matador – episode 18: Hr. Stein

Sidehandlinger – hvilke personer er med og hvad handler scenen om? Hvilke tidsmarkører kan man se/hører man om, der fortæller om den historiske tid, om socialklasser, om køksroller, om normer? Hvem gennemgår en ændring som person?

Scene 1: På Jernbanecafeen –

Scene 2: Hos Skjern –

Scene 3: Et hemmeligt møde –

Scene 4: I Varnæs´ køkken –

Scene 5: I Varnæs´ stue –

Scene 6: Hos Elisabeth og Dr. Hansen –

Scene 7: Hos Varnæs –

Scene 8: Hos Iben –

Scene 9: Hos grisehandleren –

Scene 10: Hos Skjern –

Scene 11: I arresten –

Scene 12: Hos Elisabeth –

Scene 13: I banken –

Scene 14: Hos Agnes –

Scene 15: På Jernbanecafeen –

Scene 16: På indkøb med Frk Misse og hos Varnæs –

Scene 17: Hos Skjern –

Scene 18: I køkkenet hos Varnæs

Scene 19: Bybillede/i banken –

Scene 20: I stuen hos Maude Varnæs –

Scene 21: Bryllup/hos Varnæs –

 

Hovedhandling

Scene 22: Hjemme hos Varnæs/Hr. Stein –

Scene 23: Hjemme hos grisehandleren/Hr. Stein –

Scene 24: Hr. Steins flugt –

Scene 25: Hos Varnæs igen –

Biodigt (Personkarakteristik)
En nem, overskuelig og fleksibel måde at beskrive en person på: Brug mindst 3 eksempler ved hvert punkt!

1. linje: Fornavn og alder (Fx Mikkel, 11 år)
2. linje: Karaktertræk (Fx Kriminel, doven og dum)
3. linje: Slægtsforhold (Søn af….)
4. linje: Elsker, holder af… (fx Sin far, slik og cross cykler)
5. linje: Føler (Fx Ingenting, had og frustration)
6. linje: Trænger til… (fx en voksenven, omsorg og positive oplevelser)
7. linje: Frygter (Fx politiet, sagsbehandleren og skolen)
8. linje: Giver (Fx tæsk, skæld ud og ingenting)
9. linje: Ønsker at se… (fx sin mor, sin søster og film i biografen)
10. linje: Adresse 
11. Efternavn og job (Fx Jensen, skoleelev)

Bemærk:
– Når digtet er skrevet, læses det op og det danner grundlag for en grundig snak om personen.

Jesu fødsel

Den sidste nadver

Dansk stil: Reklameanalyse

Analysér en af ovenstående reklamer og undersøg intertekstualiteten.

Giv en forklaring på, hvorfor netop denne intertekstuelle reference bliver brugt i reklamen. Kommenter ved hjælp af argumenterne i artiklen: https://www.religion.dk/nyheder/jesus-og-maria-s%C3%A6lger-designerlamper

Hvilken historie/morale rummer billedet og hvordan hænger det sammen med produktet, der reklameres for?

Opbygning og lay-out: Byg stilen op med en generel indgang om reklamer, sidenhen en bearbejdning af reklamen, der skal indeholde analyse og fortolkningspunkter samt inddrage kommentarer fra artiklen og spørgsmålene i opgaven. Til sidst en slutning. 

Skriftstørrelse 12, 1½ mellemrum, lige margener og sidehoved med navn, dato og emne. Overskrift: Den sidste nadver eller Jesu fødsel.

 

BogBento

I denne opgave skal du lave en firkantet visuel beskrivelse af en bog, som du har læst. I stedet for at bruge ord, skal du bruge genstande, der præcist kan fortælle noget centralt og vigtigt om bogen. Her handler det om at være kreativ, visuel og bruge din viden om layout og billedkomposition.

Du skal bruge bogen og 5-7 ting, der repræsenterer noget og/eller har betydning i bogen.
Du skal bruge fysiske objekter. Du må ikke indsætte billeder.
Overvej, hvordan dine genstande kan vise handling, tema, budskab, centrale rekvisitter i bogen, udvalgte citater, bogens genre eller intertekstuelle referencer.
Tænk over: Baggrund, afstand og placering af tingene - skab variation og kontrast!

BogBento-eksempel

BogBento-eksempel

BogBento-eksempel

Bólkar til at skriva tekst um mynd úr Fandango, s. 21. Til mánadagin 31. august.

1) Symmetrisk

2) Udvidende

3) Modsætningsfyldt

Bára 1, Sunrid 2, Alma 3

Teresa 1, Sanna 2, Marjun 3

Boas 1, Sjúrður/Heðin 2, Jóhann 3

Albin 1, Sára/Elsebeth 2, Jákup 3

 

Youtube-video um persónkarakteristik:

https://www.youtube.com/watch?v=w26RYJF5cc4

 

Et mærkeligt skib

1.     Skyg Elo – skriv noter om Elo, hvad han laver, hvad han siger og gør, hvordan hans familiebaggrund er o.s.v. til at lave en personsbeskrivelse.

2.     Klara Klarsyn – noter stikord, så du er i stand til at genfortælle kortromanen.

3.     Svampeturen – skriv alle de ”familieting” op, som Elo registrerer, at Runes familie gør. Beskriv også hvordan Elo beskriver det; hvilke sanser bruger han?

4.     Forhold jer til afsnittet s. 42: ”Elo rykker lidt frem…….men Albert i hælene” Hvad tænker I, hvordan ser I det for jer?

5.     Forhold jer til afsnittet s. 45: ”Malte ligger……” Hvordan ser I det for jer, hvorfor læner Susanne sig over bordet og er så optaget af kogebogen?

6.     Side 48-49: ”Et spædbarn græder…….Elo griner højt” Se den indre film for jer, hvordan oplever I Elos opførsel? Og Susannes?

7.     Find et afsnit med stærke indre billeder, som I vil læse højt!

8.     Spørge Bo - Hvordan fortolker I sidste afsnit? Find 5 citater fra romanen, som I mener rummer fortolkningen af romanen? (Fortolkning: Hvad er budskabet? Hvad vil forfatteren med teksten?) Temaer?

9.     Per Spektiv - Perspektivering? – paralleller til fx tema eller budskab.

10.Afslutningsvis – vælg én opgave. Skriv:

·        Et brev fra Elo til Susanne.

·        Et brev fra Susanne til Elo.

Online lytte-stave opgaver på dansk. Til pc eller tablet:

https://lytogstav.dk/los2/gratis_opg/default_gratis.aspx