Cystisk Fibrosa :
Lívfrøði
Vit arbeiða við rúsevnum
Ári, Gertrud, Jean Piere - Alkohol
Jens Marius, Emma, Kári - Heroin
Kristian, Hildebet, Teitur - Amfetamin
Jógvan, Lucas, Johanna, - Mdma
Símun, Sanna, Rói - Tubbak
Torbjørn, Brynja, Rúnar - Hash
Tit skulu gera eina powerpoint framløgu. Tit skulu greiða frá hesum:
- Evninum
- Hvørja ávirkan hevur tað júst tá
- Hvørja langtíðar ávirkan hevur evni
- Kann mann fáa viðgerð fyri hesum?
- Er tað lógligt?
- Keldulista
Tit skulu brúka eina bók (ansi eftir at hon ikki er ov gomul). Tit skulu hava ein stuttfilm um evnið - max 5 min.
Brúki tykkara hugflog - góðan arbeiðshug!!
3 simple trin til at lave en virkelig gode præsentation
#1 - SÆT DIG IND I DINE MODTAGERE
Første step handler om at kigge lidt nærmere på modtagerne af dit budskab, for det kan nemlig give dig uvurderlig input til, hvor du skal starte din præsentation. Og hvordan du kan tiltrække deres interesse. Nemlig først når du sætter dig i modtagerens sted, forstår du hvilke forbehold, bekymringer og forhindringer, der kan være på spil for at din præsentation bliver en succes. Og du får lejlighed til at fortælle, hvorfor dit oplæg er relevant for dem - og dermed demonstrere, at du ved, hvem du taler til.
Hvem er de? Hvad er deres profession, alder, interesser - og hvad siger det om dem?
Hvad ved de allerede om emnet? Måske ved de allerede meget om emnet, men fra en anden vinkel? Måske arbejder de med emnet på en måde, du gerne vil udfordre? Måske er det første gang, de hører om emnet? Måske er de eksperter på feltet, der sagtens kan modtage information på højt niveau. Dette er afgørende overvejelser for at ramme det rette niveau i din præsentation.
Hvordan er emnet relevant for dem? Overvej, hvilke aktier dine modtagere har i emnet og hvilken indgangsvinkel de kan forventes at have. Afhænger deres job af det? Ved de overhovedet, at emnet er relevant for dem? Vil du have dem til at gøre noget anderledes? Kan dit budskab hjælpe dem?
#2 - LAV EN STRUKTUR FØR DU GÅR IGANG
Det her step er (også) super vigtigt. De fleste starter deres præsentationsarbejde med en blank skærm og en vag ide om, hvor de skal hen. Man tømmer hovedet og arbejder sig ind i opgaven, hvilket som regel munder ud i de der velkendte kedelige slides med alt for meget tekst og alt for mange bullets. Hvis du kun skal sætte ind ét sted, så er det her: Stop med at tømme dit hovede i slides. Stop med at overføre tekst fra rapporter, notater og andet godt. Bare stop.
For det første du skal gøre, er at lave en grovstruktur for din præsentation. Vi taler ikke om storyboards, resumeer eller andet langhåret og tidskrævende arbejde. Nej, vi taler om en simpel håndskrevet skitse i din notesbog, der forholder sig til dit budskab, din krog og hvilke mellemregninger, der skal til for at underbygge dit budskab.
Budskab - Hvad er det, dine tilhørere skal vide, sådan hvis du skærer det helt ind til benet? Find frem til dit kernebudskab og dine hovedpointer - og notér dem ned. Her er det supervigtigt, at du vælger det vigtigste og accepterer, at ikke alle nuancer kan komme med. Her kan det være en ide, at spørge sig selv: “Hvis mit publikum kun tager en eller tre ting med sig fra mit oplæg, hvad skal det så være?”
Krog - Her skal du bruge din viden fra #1. Hvordan bør du fremlægge dit budskab, med afsæt i den viden du har om dine modtagere? Tag udgangspunkt i deres “pains” (dét de ønsker at undgå) fx frustrationer, frygt, irritationer eller deres “gains” (dét de ønsker at opnå) fx drømme, ambitioner, interesser - og skab en vej til dit budskab. Rent praktisk kan dette eksekveres på flere måder.
Du kan addressere deres udgangspunkt direkte “Jeg ved at mange af jer, sikkert går og frygter [indsæt pain relateret til emnet]…, men jeg vil idag forklare, hvordan vi arbejder med at undgå den situation”
Lave en cliff hanger a la “Hvad har X med Y at gøre? - det ved I om præcis 35 minutter” eller “I løbet af den næste time vil jeg dele værktøjer, der kan ændre [indsæt noget de ønsker at ændre] for altid”
eller ved at stille et spørgsmål ud i salen “Hvor mange her kan nikke genkendende til denne situation?” henvisende til et billedslide, der illustrerer situationen
eller ved at addressere WIFM (Whats In It for Me?) ved at fortælle “Efter dette oplæg vil I være i stand til [indsæt noget de gerne vil opnå] og aldrig mere skulle [noget de ønsker at undgå]”
Mellemregninger - Disse dækker over den information, der skal medtages for at understøtte dit budskab. Det kan være undersøgelsesresultater, indikationer, facts eller andet, der på en eller anden vis bakker dit budskab op. Her er det igen vigtigt at sortere småt fra stort og vælge de vigtigste, så du ikke drukner modtagerne i information.
#3 - LAV EN PRÆSENTATION, DER UNDERBYGGER (IKKE ØDELÆGGER) DIT BUDSKAB
Langt om længe kommer vi til selve præsentationen - for nøglen til gode præsentationer ligger i forberedelsen. Nu har du en struktur. Du ved hvilken krog, du vil bruge som intro til dit budskab og du ved, hvilken information du skal medtage for at understøtte og legitimerer dit budskab.
Brug billeder, infografikker og diagrammer - Kig din struktur igennem punkt for punkt og tænk på, hvordan de hver især kan visualiseres i billeder, infografik eller diagrammer. Overvej også på, om der er nøgleord eller noget interessant statistik, der kan fremhæves for at understrege dine pointer. Det vigtige her er, at du punkt for punkt overvejer, hvordan dine slides kan understøtte din fortælling uden at stjæle fokus. Se på det sådan her: Du har en fortælling til publikummet, som på smukkeste vis understreges visuelt af dine slides. Men det er dig og din formidling, der forbinder prikkerne og skaber meningen.
Keep it simple - både i ord og billeder - Brug ét billede pr slide og lad det gerne fylde hele fladen. Hold dig til én overskrift eller nogle få nøgleord.
Drop store tekstmængder og bullets - Det kan være udfordrende at tænke i billeder, hvis man ikke er vant til det - men lige som alt andet, er det bare et spørgsmål om træning. Et godt benspænd du kan lave for dig selv, er at lave en regel om, at du ikke må bruge bullets overhovedet. Ja, jeg ved det - det ER svært. Men absolut noget at stræbe efter. Lange sætninger og store tekstmængder er nemlig en dårlig ide. For det der sker, når vi bliver præsenteret for noget tekst, det er, at vi helt automatisk begynder at læse. Og når vi læser, så lytter vi ikke. Og du har dermed mistet dit publikum
De 10 råd
1. Lær hinanden at kende
Inden det faglige arbejde begynder, kan det være en god idé, at gruppens
medlemmer mødes og lærer hinanden at kende. Her kan I præsentere jer selv for
hinanden og fortælle lidt om jer selv, hvad I interesserer jer for, og hvorfor I har valgt
det studie, I går på.
2. Forventningsmøde – fagligt og socialt
I starten af et gruppearbejde, hvor I ikke kender hinandens ambitioner og måder at
arbejde på, kan det være givtigt at holde et forventningsmøde, hvor alle medlemmer
af gruppen får mulighed for at fortælle, hvad de forventer af gruppearbejdet, men
også af de andre medlemmer i gruppen. I denne forbindelse er det en god idé at blive
enige om, hvilket ambitionsniveau I vil have i gruppen, samt tage en snak om,
hvordan det sociale aspekt af gruppearbejdet skal være (skal I fx spise sammen til
gruppemøderne, gå i byen sammen hver uge, udelukkende mødes i fagligt øjemed
osv.). På den måde kan I undgå misforståelser senere i processen.
3. Aftal rammer for processen
Sørg for ret tidligt i processen at aftale nogle faste rammer, som I er enige om. Dette
kan omfatte følgende: hvor I skal mødes, hvornår på dagen I skal mødes, hvor lang
tid ad gangen, I skal arbejde, hvordan beslutninger skal tages, om I skal skrive
individuelt og mødes for at samle skrevet materiale, eller om alt skal skrives samlet i
gruppen etc.
4. Skriftlig kontrakt
Når I er blevet enige om rammerne og forventningerne for gruppearbejdsprocessen,
kan det være en god hjælp at skrive disse ned i en form for kontrakt. Dette kan virke
banalt, men det kan være en god idé at få jeres aftaler ekspliciteret på denne måde. I
kan derved også undgå, at I følger nogle gamle vaner, hvis jeres gruppe består af
studerende, der har skrevet sammen tidligere og studerende, der ikke har arbejdet
sammen før. På denne måde bliver rammerne mere synlige for alle medlemmer.
5. ”Dagbog” – et godt hjælpemiddel
Sæt eventuelt gamle arbejdspapirer og noter ind i et ringbind eller en mappe – i
tilfælde af, at det nyeste skrivedokument forsvinder, har I således et materiale at
genskabe det fra. En dagbog kan også være et godt hjælpemiddel, når I skal vurdere
og evaluere på gruppens arbejde.
6. Refleksion over processen
Afsæt tid på nogle af jeres gruppemøder til at tage en snak om, hvor langt I synes, I
er nået i processen, samt hvordan det generelt går i gruppen; både fagligt og socialt.
Det er også vigtigt at forholde sig til den valgte problemformulering – skriver I rent
faktisk om det, I er blevet enige om, eller skal problemformuleringen muligvis
justeres? I forbindelse med denne refleksion er det også en god idé at bruge lidt tid
på at kigge fremad og at diskutere, hvad endnu ikke skrevne afsnit kan handle om.
7. Struktur i gruppen
Det kan være en god idé at diskutere, om I skal tildele hinanden forskellige roller i
forskellige situationer; fx ordstyrer til gruppemøder, referent til vejledermøder o.l. På
denne måde kan I udnytte de forskellige medlemmers individuelle kompetencer.
Måske kan det være en god idé at prøve at skifte mellem at have forskellige roller i
gruppen, da dette mønster ellers nemt kan blive fastlåst.
8. Bare skriv løs!
Når I sidder enkeltvis og arbejder på jeres materiale, og du føler, at du er kørt fast,
eller du ikke er sikker på, at det du skriver er brugbart, kan det være en god hjælp
bare at gå i gang med at skrive. Lav eventuelt en brainstorm over det emne, du skal
skrive om, og skriv ud fra de idéer, du kommer frem til. Der er ingen, der siger, at
det, du skriver, skal være perfekt i første udkast. Du kan også lettere få hjælp og
gode råd fra gruppens andre medlemmer, hvis de har et materiale at forholde sig til.
9. Vær opmærksom på dine egne behov og dig selv
I en gruppe får du mulighed for at lære nye sider af dig selv at kende; specielt i
stressede perioder. Måske opdager du, at du i relationerne til de øvrige
gruppemedlemmer reagerer anderledes end forventet. Fx ved at blive dominerende,
mut, føle dig overset eller trådt på osv. Derfor kan det være godt at stoppe op en
gang imellem og kigge på, hvordan du kan være opmærksom på dine egne behov.
Hvis hele gruppen og samarbejdet i gruppen skal fungere, er det vigtigt, at du selv
har det godt. For gruppens og din egen skyld er det derfor vigtigt, at du tænker på
selv at have det godt.
10. Sæt pris på forskellighed
Medlemmernes forskellighed er et potentiale for gruppen, da netop forskelligheden er
baggrunden for, at gruppens effektivitet er større end de enkeltes effektivitet. Dette
gælder ikke blot fagligt, men også personligt. For at denne forskellighed kan være
frugtbar for gruppen, er det vigtigt, at I lytter til hinandens forslag og idéer. Vær åbne
for andres meninger, men vær ikke ukritisk. Det kan nogle gange være svært at få
sagt sin mening, hvis man ikke selv er helt sikker på, om den er brugbar, og nogle
gange går gode idéer og tanker derfor tabt. Det kan være en idé at lave runder, hvor
alle i gruppen får mulighed for at sige sin mening om et emne eller idé. På denne
måde får alle gruppens medlemmer mulighed for at komme i tale.