Næmingar
Kristni

KRISTNI 8.b

___________________________________________________________________________________

Kristni 18. februar

I sidste kristendomstime begyndte vi at arbejde med bibelteksten Johannes’ åbenbaring. Til næste gang (18. feb) må I gerne gøre jer nogle tanker om, hvilken opgave I vil vælge (opgave a eller b?) og hvordan I vil lave den (skal den laves alene eller sammen med nogen og skal jeg selv medbringe farveblyanter eller lignende).

Til jer som ikke var der i sidste time, I må gerne læse bibelteksten Johannes’ åbenbaring, som jeg sætter ind længere nede. 

Opgave a:
Lav et billede/tegneserie, som viser hvad der sker i teksten
I skal ud fra billederne kunne snakke om, hvad der sker i teksten
 

Opgave b:
Omskriv Johannes’ åbenbaring til en mere nutidig version - fx hvad ville der ske hvis dommedag skete i dag? Ville der være jordskælv? hvem ville straffe menneskeheden? Skriv en kort tekst på mindst en halv side.

Johannes’ Åbenbaring

Kapitel 6, vers 12 – 17

Og jeg så: Da Lammet brød det sjette segl, kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sæk, og hele månen blev som blod, og himlens stjerner faldt ned på jorden, som et figentræ taber sine frugter, når stormen rusker i det. 

Og himlen blev trukket væk, som en bogrulle rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra deres plads.  

Og jordens konger og stormænd og hærførere og rigmænd og magthavere og hver træl og fri skjulte sig i huler og klippekløfter. Og de sagde til bjerge og klipper: »Fald ned over os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede.  For nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan da bestå?«

Kapitel 8, vers 6 – 8

Og de syv engle med de syv basuner gjorde sig rede til at blæse i dem. Den første blæste i sin basun, og der kom hagl og ild blandet med blod, og det blev hældt ud over jorden og en tredjedel af jorden brændte op, og en tredjedel af træerne brændte op, og alt det grønne græs brændte op. 

Den anden engel blæste i sin basun, og noget som et stort bjerg i lys lue blev styrtet i havet; og en tredjedel af havet blev til blod og en tredjedel af alle levende skabninger i havet døde og en tredjedel af skibene blev slået til vrag.

 

Einglar

Vel millum uppgávu 1 ella 2. Tit kunnu práta saman um uppgávuna, men skriva einsæris.

Uppg. 1

Síða 144 – 145 (Kærkomin hjálp, Ljós lýsti í myrkri, Múrurin)

  • Vel eina av søgunum og gev eina lýsing av hendingini í søguni.
  • Hvat fáa søgurnar teg at hugsa um?
  • Greið frá tínari persónligu meining um/uppliving av evninum (hevur tú, ella onkur tú kennur, upplivað nakað líknandi)


Uppg. 2

Síða 142 (Málningur eftir Beintu av Reyni)

  • Lýs myndina á s. 142 (hvat er á myndini: persónar, stað, lutir, umhvørvi, litir, ljós, rørsla, osfr)
  • Hvat fær myndin teg at hugsa um? / Hvør søga heldur tú liggur í myndini? Hvønn boðskap heldur tú, at myndin hevur?
  • Greið frá eini persónligari uppliving, sum kann samanberast við myndina

 Latast inn mánadagin 10. desembur

Frymil til myndagreining í kristni

Hvat er á myndini?

1. Persónar

2. Stað - umhvørvið

3. Lutir - klædnabúni

4. Skipan – uppbyggingar

5. Søga


1. Hvussu verður persónur lýstur – kropsburður og andlitsbrøgd?

• Glaður – syrgin (látur ella grátur)

• Sjúkur - frískur

• Spentur – líkasælur

• Stoltur – uppgevandi

• Samspæl við onnur


2. Hvar eru vit stødd, og hvussu er umhvørvið?

• Úti ella inni

• Umstøður

• Hugni/óhugni


3. Hvørjir lutir eru á myndini – hvussu er klædnabúnin?

• Sigur hetta nakað um tíðina

• Sigur hetta nakað um samfelagsligu støðuna


4. Hvussu er myndin skipað ella uppbygd?

• Sjónarhorn

• Dýpd

• Litir

• Ljós – natúrligt – lampa/kertuljós – súmbolskt

• Rørsla – friður/ófriður


5. Liggur ein søga í myndini?

• Huglag – kenslulig støða/hýrur

• Kend – ókend

• Átrúnaðarlig ella ikki

• Myndin – teksturin

 

Síðani kann verða tikið samanum.

• Hvat vita vit annars um myndina

• Nær er myndin málað

• Hvør hevur málað

• Hvussu er myndin tilevnað


Til ber eisini at fara víðari inn í samrøðu um møguliga ætlan við myndini, um tíðarskeiðið og um boðskap v.m.

• Hvat fær myndin teg at hugsa um?

• Hvør søga heldur tú liggur í myndini?

• Hvønn boðskap heldur tú, at myndin hevur?

 

Litir í myndum

Tað er torført at geva eitt eintýtt svar, hvat teir mongu litirnir, vit eru umgyrd av, skulu ímynda, tá ið hugsað verður um list. Tað er heldur ikki vist, at listamálarar altíð hava í huga, hví teir júst velja tann ávísa litin til eitthvørt, teir vilja mynda. Men litir eru nógv tengdir at mentanini í teimum ávísu londunum.
Í stuttum kann sigast, at litirnir kunnu umboða: 
Hvítt: Ljós frá himli, reinleiki, einglar
Svart: Myrkur, nátt, synd, deyði, sorg, helviti, djevul, hatur
Reytt: Kærleiki, kenslur – góðar/ringar, blóð, eldur, kærleikin frá himli
Blátt: Himmal, hav, trúskapur, hugsan, tað guddómliga, tað kongaliga, tað loyndarfulla
Grønt: Vón, vøkstur, sissandi, kveikjandi, trivnaður
Gult/gull: Sól, ríkidømi, skreyt, skart, øvund, ótrúskapur, svik, ævinleiki, dýrd, vísdómur
Grátt: Dapurt, keðiligt, sjúka, uttanveltaður, veikleiki

Ímyndir

Tey átrúnaðarligu súmbolini eru myndir ella ímyndir, ið verða nýttar í átrúnaðarligum søgum ella gerðum. Tá ið vit t.d. hoyra um lívsins træ, er talan um eina átrúnaðarliga ímynd, ið Jesus nýtti um seg sjálvan, ella tá ið vit síggja krossin, so stendur hann sum mynd um frelsuverkið á Golgata.
Ofta síggja vit dømi um myndir, ið ímynda okkurt annað, enn tað vit í veruleikanum síggja. Ein mynd av einari hvítari dúgvu kann merkja friður.